Tilbud på billigt uldgarn

Der findes et kæmpe stort udvalg af forskellige former for uldgarn online og man kan finde garn til rigtig billige priser. Oftest er det helt billige uldgarn noget rigtigt godt kvalitetsgarn, som man har sat på tilbud i forbindelse med udsalg omkring jul eller andre højtider for strik og hækling. Men man kan også godt komme til at falde over noget meget billigt uldgarn, som ikke er særlig velegnet til brug til tøj eller andre dele, som kommer i kontakt med huden.

Økologisk uldgarn

Man behøver ikke gå efter økologisk uldgarn for at få noget, som ikke er skadeligt, men det er altid en god rettesnor. Man bør i hvert fald som minimum gå efter at købe uldgarn fra nogle af de kendte mærker såsom Drops, Mayflower, Hjertegarn m.m. hvor man ved, at de har et brand at passe på og derfor ikke bare farver deres garn med hvad som helst.

Garn til forskellige formål

Der findes rigtig mange forskellige former for uldgarn, men fælles for det meste af det er, at uldgarn er tykkere end fx det mest bomuldsgarn. Uldgarn kan bruges til stort set alle former for strik og hækling, men er som det naturprodukt, som det er, specielt egnet til formål, hvor man gerne vil holde kroppen varm og tør. Når ulden sidder på dyrene, så skal det kunne holde dyret både varmt og tørt. Denne egenskab forsvinder ikke, når man klipper ulden af og specielt pga den svedtransporterende egenskab bliver uldgarn ofte brugt både til sokker og undertøj. Men uld er også ved korrekt brug et materiale, som kan isolere rigtigt godt og hvis man gerne vil have et stykke tekstil, som man kan holde varmen i eller under, så er uld også et rigtigt godt materiale


Uldgarn som ikke kradser

Der er rigtig mange, som ikke bryder sig om at gå med noget, som er lavet af uld, da mange forbinder det med noget, som kradser. Det er også rigtigt, at uldgarn godt kan kradse, men det kommer meget an på, hvilken type uld man bruger.
Garn fra får kan godt kradse, mens Alpacagarn og mohairgarn ikke kradser. Merinould er også stort set kradsefri

Producenter af garn

Når man skal vælge noget godt uldgarn, så skal man som nævnt være lidt forsigtige med at købe garn fra nogle ukendte producenter, da der kan være farvestoffer i, som kan være sundhedsskadelige. I dag køber mange deres produkter via tjeneste såsom Ebay og her kan man sagtens komme til at købe noget, som er direkte sundhedsskadeligt. Derfor kan det anbefales, at man køber garn fra kendte producenter.
Indenfor uldgarn vil vi specielt gerne anbefale følgende producenter

  • Mayflower
  • Drops Garnstudio
  • BC Garn
  • Istex

Rent uldgarn eller blandingsgarn

Skal man så købe rent uldgarn eller skal man gå efter noget garn, som er en blanding af fx uld og bomuld?
Svaret er, at det kommer an på formålet med garnet og det produkt, som du gerne vil lave. Hvis du skal strikke uldsokker, så bør du altid bruge et blandingsprodukt, da du ellers vil have sokker med huller i i løbet af meget kort tid. Men hvis du fx gerne til have en rigtig varm og luftig trøje, så kan det klart anbefales, at du benytter dig af ren uld fx mohairgarn.
Der findes rigtig mange forskellige kombinationer af uld og andre materialer og det er faktisk et spændende sted at gå op opdagelse og få nye ideer til strikke- eller hækleprojekter. Typiske blandinger vil være akryl og polamid, men også silke, mælkefiber og meget andet kan findes på markedet.

Tykt eller tyndt uldgarn

Om man skal købe tyndt eller tykt uldgarn er igen afhængig af, hvad mans skal strikke eller hækle. Men skal dog være opmærksom på, at selvom et garn måske ikke virker så voldsomt, når man står med garnnøglen, så kan det blive både tungt og klodset, hvis man bruger noget garn, som er alt for tykt. Det anbefales derfor, at man følger opskriften ret nøje, hvis man ikke har en masse erfaring eller er frisk på at gøre det om igen.

Blødt uldgarn

Noget garn virker meget lettere og luftigere end andet uldgarn og det skal man være opmærksom på, hvis man laver større strikkeopgaver. Hvis man fx skal lave et nyt tæppe til sofaen, så gør det måske ikke så meget, om man får fat i noget ret tungt og hårdt spundet uldgarn fra et får. Men hvis man skal lave en større trøje, så kan den både blive meget tung at gå med og desuden kan det være svært at få den til at holde pasformen, hvis den er alt for tung. Så der kan det være en fordel at gå efter noget uldgarn fra fx Alpaca eller Mohair, som er noget lettere.


Skriv et svar